Frederiksberg FineFoods - Olivenolierne

Allerede i 2017 stiftede Marianne Kjær Stolt bekendtskab med Deortegas Cornicabra olivenolie, efter at have læst om olivenolien i Mad & Bolig Gourmet. Olierne kunne dengang ikke købes i Danmark, så Marianne lavede en aftale med Deortegas og blev dermed den første danske forhandler af de præmierede olivenolier.  

Delikatesser fra Middelhavsområdet

Frederiksberg Fine Foods har i dag et bredt udvalg af lækre delikatesser fra Middelhavsområdet. I No.16 kan du finde bl.a. oliven fra franske Chateau d’estebloun, der også producerer Frederiksberg Fine Foods franske olivenolier, balsamico og vinaigre. Marianne sørger løbende for et varieret udvalg af f.eks. italiensk pasta og tapenader men det er olivenolierne, der fylder mest.

Præmierede olivenolier

Frederiksberg Fine Foods har dansk forhandlerret på de verdenskendte og præmierede olivenolier fra spanske Deortegas. Produkterne er baseret på enkeltsorter af oliven og coupage, der er en blandet olie af de øvrige 4 typer. Producenten modtager løbende internationale anerkendelser for sine olier.

Olivenolierne sælges både enkeltsstående i flere størrelser og i gavepakker. På hylderne finder du følgende typer:

Deortegas Arbequina

En ren flot olie med en frisk delikat bouquet af grøn frugt med noter af banan, artiskok og grønne mandler, excellent balance af bitterhed og krydderi med medium intensitet. Uforlignelig smag. Ideel som den er i salater, gazpachos og med brød eller til grillet mad, grøntsager, paella etc. Højt indhold af vitamin E. Ufiltreret. Syreindhold: 0,1%

Deortegas Cornicabra

En olie med en ren gylden farve og en frisk bouquet af frugt med noter af aroma- tiske krydderurter og grønne blade. Medium intensitet af bitterhed og kryd- deri. Godt afbalan- ceret. En meget stabil olie på grund af dens høje indhold af fedtsyrer og anbefales især til specielle diæter. Ideal til brug i tortil- las, og alle former for gryderetter. Ufiltreret. Syreindhold 0,2%

Deortegas Picual

Gylden olie og en bouquet fuld af frugt med noter af friske krydderurter, grønne mandler og grønne tomater. En vis bitterhed og smag af krydderier giver olien krop og en unik personlighed. Meget intens olie, ideel til gryderetter, skaldyr, hvidløgsrejer, sauterede grøntsager, supper og alle slags sovse. Højt indhold af E-vitamin og polyfenoler. Ufiltreret Fedtsyre 0,1%

Deortegas Coupage

En afbalanceret olie med en frisk bouquet af grøn frugt, noter af friske blade, grønne tomater, bananer og aromatiske krydderurter. Medium intensitet af bitterhed og krydderier. Coupage er en blanding af de øvrige fire typer af olier. Frisk olie, perfekt som den er med brød, i salat, til grøntsager og grillmad, tilstræk-kelig krop til skaldyr, kød, sup-per og gryderetter. Ufiltreret. Fedtsyre: 0,1 %

Deortegas Hojiblance

Intens grøn olie, som præsen-terer et enormt omfang af aromaer, såsom frugt, friske krydderurter, grønne tomater, artiskokker og grønne bananer. I test dominerer de grønne sanseindtryk. Olie med en sød entre, en let bitter smag af grøn frugt, men med et krast strejf og smag af mandler. Eftersmagen giver dig en sand oplevelse af denne øko ekstra jomfru olivenolie. Ufiltreret. Syreindhold: 0,1 %

Besøg Frederiksberg Fine Foods i Fredensborg

Frederiksberg Fine Food har til huse i butiksfællesskabet NO16 i Fredensborg, som du kan finde her.

Følg Frederiksberg Fine Foods på deres hjemmeside, Instagram eller Facebook.