Casa Calor

Hos Casa Calor finder du håndlavet unikt keramik fra Colombia, der er ideelt til madlavning, servering og dekoration. Det klassiske og stilrene udtryk passer perfekt i det nordiske køkken og det sorte stentøj er smukt både i skabet og på bordet. 
Alle produkterne tåler maskinopvask, er ikke-reaktive, er ovnfaste, ildfaste og du kan bruge gryderne, fade og skåle til madlavning i ovn og over gas eller åben ild. De passer godt til simremad og ovnretter, som skal stå længe og snurrer.

Casa Calors lertøj er direkte importeret fra Colombia, hvor det bliver fremstillet i hånden i landsbyen La Chamba. La Chamba potterne kan spore 700 år tilbage og menes at være den ældste fremstillingsmetode brugt i Sydamerika. 

Flemming Viskum, der står bag Casa Calor har selv et nært forhold til Colombia’s rige kultur gennem 25 års rejser i landet. Siden det første besøg i landet, hvor han faldt for produkternes autentiske, naturlige og charmerende udseende har det sorte stentøj haft en fast plads i hjemmet og bliver bliver dagligt brugt til madlavning, servering og dekoration i hjemmet.

La chamba, en historisk landsby

La chamba potterne er håndlavede nær Magdalena floden i det Centrale Colombia. Det er det eneste sted i verdenen, hvor de producerer disse unikke produkter. Familierne er dygtige håndværkere, som gennem generationer har skabt et levebrød af deres karakteristiske håndværk. Stadig i dag er alt produceret i hånden lige fra formgivningen, poleringen og brændingen.

Ler fra lokalområdet

Der benyttes tre forskellige lertyper, som graves op fra egne lerminer nær landsbyen ved Magdalena floden. Det er mændenes arbejde at hente leret og bringe det tilbage til kvinderne, som forarbejder det, så produktionen kan starte. Den sorte grove lertype, som alle Casa Calors La champa lertøj er lavet er helt unik og findes kun i Central Colombia.

Forarbejdningsprocessen består af mange dele og produkterne skal gennem en tørringsproces efter hvert procestrin og bl.a. håndpoleres helt glatte med opal. Poleringen er nok en af de mest tidskrævende processer. 

Sådan får lertøjet sin sorte farve

Brændingsprocessen tager mændene sig af og processen starter ofte sent på dagen for at minimere varmen for arbejderne. Det er ved brændingen af leret af la champa potterne, som casa calor importerer fra Colombia, får sin karakteristiske sorte farve. 

Krukkerne brændes i metaltønder ved ca. 750 grader. De høje temperaturer resulterer gør produkterne stærke nok til at modstå slag og gøre dem ovnfaste. 

Straks efter tønderne tages ud af ovnen smides der organisk materiale, så som risskaller og hø ned i tønden til de glødende varme krukker. Dette danner hurtigt ild, som bliver slukket ved at lægge et metallåg på tønden. Der dannes en stor røgsky, som varer ved i et stykke tid. Det er denne proces, der giver produkterne fra La Chamba deres karakteristiske sorte farve. Produkterne fiskes herefter op og gennemgår en grundig kvalitetskontrol.

Opskrifter på madretter og grydebrød

Her kan du finde spændende opskrifter, som du kan bruge dem columbianske keramik til.

Besøg Casa Calor i Fredensborg

I butiksfællesskabet No.16 i Fredensborg kan du se den columbianske keramik. Du kan også læse mere på casa-calor.dk