Hos Baarsøe Design får du de skønneste nøgleringe og bogmærker fremstillet af overskudslæder.
Baarsøe Design er en lille virksomhed ejet og drevet af Charlotte Baarsøe. Kendetegnet er, at alle produkter er designet og håndlavede af kvalitetsmaterialer.
Af hensyn til bæredygtigheden for naturen, anvendes der overskudslæder fra møbelindustrien samt rester fra sælproduktionen hos firmaet Great Greenland. Sælfangsten er bæredygtig Inuitfangst hvilket betyder, at den er til gavn for Grønland og anerkendt af EU, Greenpeace samt WWF.
Alle nitter samt nøgleringe er nikkelfri, navne og ord er håndprægede, og der er anvendt lædersnøre i produktionen. Idèen til de enkelte produkter er typisk udsprunget på baggrund af et konkret ønske eller eget behov. Kendetegnet for dem alle er, at de er håndlavede, enkle, stilfulde og udført i kvalitetsmaterialer. Senest var det et gaveønske om et enkelt og personligt bogmærke i skind, som førte til udvikling af bogmærket med initialer, hvilket du ikke finder andre steder.
Ligesom produkterne vil du opleve, at indpakningen er enkel og stilfuld, hvilket gør, at du nemt kan give dem videre som gave.
Se lædervarerne fra Baarsøe Design i Fredensborg
I No.16 i Fredensborg kan du finde nøgleringene og bogmærkerne fra Baarsøe Design. Du kan også se mere på Instagram, Facebook.